Skip to content Skip to footer

Undgå skattemæssige overraskelser ved afholdelse af konkurrencer med præmier

Del denne artikel:

Konkurrencer er en populær måde at skabe opmærksomhed omkring sit brand på – og med god grund. De kan skabe engagement og rækkevidde, især på sociale medier. Men konkurrencer har også en bagside, som mange virksomheder overser: skatte- og momsreglerne.

Der er nemlig forskel på, hvordan konkurrencer skal behandles skattemæssigt – og det afhænger af, hvordan konkurrencen er skruet sammen.

Skal deltageren købe noget for at deltage i konkurrencen?

Det første, man skal tage stilling til er, om deltagerne skal købe noget for at være med i konkurrencen.

  • Hvis ja – så bliver det en købsbetinget konkurrence: Her kan præmien fratrækkes som en reklameudgift.
  • Hvis nej – så er det en gratis konkurrence: Her kan udgiften til konkurrencen betragtes som en repræsentationsomkostning.

Reklameudgifter giver fuldt fradrag, mens repræsentationsudgifter kun giver delvist fradrag.

Hvad med moms?

Her er det desværre et klart nej. Du får ikke momsfradrag for præmier i konkurrencer.

Præmien betragtes som “solgt” til kursværdien i henhold til udtagningsmoms reglen – selvom du ikke har fået nogen indtægt.

Gevinstafgift – hvornår skal man betale?

Præmier i konkurrencer kan være omfattet af en gevinstafgift på 17,5 %, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Deltagelsen er gratis – både direkte og indirekte.
  2. Alle har mulighed for at deltage – altså at konkurrencen ligger offentligt tilgængelig.
  3. Vinderen findes ved lodtrækning eller lignende tilfældighed.
  4. Præmien har en værdi på over 750 kr. Overstiger præmieværdien 750 kr. skal der betales 17,5% skat af beløbet efter 750 kr.

Er disse betingelser opfyldt, skal præmiegiver foretage indberetning og afregning af afgiften.

Når betingelserne ikke er opfyldt

Hvis konkurrencen f.eks. kun er for udvalgte kunder, eller deltagerne skal købe noget for at være med, falder den udenfor reglerne om gevinstafgift. I de tilfælde kan præmien i stedet blive betragtet som en gave, som vinderen kan blive skattepligtig af.

Gaver er som udgangspunkt skattepligtige for modtageren – og det er gavemodtager der har ansvaret for at indberette værdien.

Det betaler sig at have styr på detaljerne

Hos Tal & Tanker hjælper vi ofte virksomheder med netop denne type vurderinger. For bag en enkel konkurrence kan der gemme sig komplekse regler, som kan få økonomiske konsekvenser – både for virksomheden og vinderen.

Kontakt

Thomas Sloth Andersen

Skattejurist, cand.merc.jur.
Leder af skatteafdelingen

Har du en ejendom i udlandet? Dette skal du være opmærksom på

Fra og med 1. januar 2024 trådte nye skatteregler for ejendomsværdiskatten i kraft, hvis du…

Hvorfor du skal bruge NemKonto til udbetaling af løn

Bruger du NemKonto til udbetaling af løn til dine ansatte? Hvis ikke, så er der…

Håndværker- og servicefradraget er tilbage

2025 betød, at håndværkerfradraget endnu en gang er tilbage, hvilket er til stor glæde for…