Skip to content Skip to footer

Hvad er virksomhedsordningen?

Del denne artikel:

To mænd diskuterer virksomhedsordningen ved et vindue med kaffe.

Som selvstændig erhvervsdrivende har du flere muligheder for, hvordan du og din virksomhed skal beskattes. Virksomhedsordningen er én af disse muligheder. Den kan i visse tilfælde spare dig penge i skat. Læs med nedenfor og find ud af, om ordningen kan være en fordel for dig.

Hvad er virksomhedsordningen?

I personligt ejede virksomheder beskattes alt overskud som udgangspunkt personligt efter personskatteloven. Årsagen til det er, at ejeren og virksomheden juridisk set er samme enhed. Derfor ser SKAT virksomhedens overskud som ejerens personlige indkomst, og overskuddet beskattes derfor som dette. Dette er uanset om pengene går til privat forbrug eller investeres i virksomheden i form af en opsparing.

Virksomhedsejeren kan dog vælge mellem flere beskatningsformer. Virksomhedsordningen er én af de tre beskatningsmuligheder som selvstændige erhvervsdrivende kan anvende. Der er følgende 3 beskatningsmuligheder at vælge mellem:

Virksomhedsordningen giver mulighed for, at personligt ejede virksomheder kan få de samme skattemæssige fordele, som kapitalselskaber nyder godt af, og herunder bl.a. at der alene sker en foreløbig beskatning af virksomhedens resultat.

Under virksomhedsordningen skal der rent skattemæssigt, skelnes mellem penge der trækkes ud af virksomheden til privatforbrug og penge der investeres i virksomheden i form af opsparing.

Læs også: “Hvad er kapitalafkastordningen?”.

Beskatning under virksomhedsordningen

Én af fordelene i virksomhedsordningen er, at der er mulighed for, at man i stedet for personlig beskatning af det samlede overskud, kun skal betales 22 % i skat af det overskud, der opspares i virksomheden.

Eksempel:

En enkeltmandsvirksomhed har et overskud før skat på 800.000 kr. Ejeren hæver 600.000 kr. som udbetaling til sig selv og til skat. Dette efterlader 200.000 kr. i resterende overskud.

 

Under reglerne i virksomhedsordningen vil beskatningen være følgende:

Der betales fuld personskat af de 600.000 kr. (med en skat på ca. 42 %, forudsat at man holder sig under topskattegrænsen)

Virksomheden skal betale virksomhedsskat på 22 % af de resterende 200.000 kr.

Hvis virksomheden ikke havde været under virksomhedsordningen, skulle ejeren af virksomheden betale fuld personskat af de 800.000 kr. – uagtet om overskuddet er hævet ud til privat regi.

Hvorfor vælge virksomhedsordningen?

Fordelen ved virksomhedsordningen er, at du har mulighed for at betale 22 % i foreløbig skat af den andel af årets overskud, du vælger at spare op i virksomheden. Du betaler først den endelige skat, når du hæver det opsparede overskud til privat regi.

Du har således muligheden for at ”styre” beskatningstidspunktet af virksomhedens resultat samt tidligere års opsparede overskud. Det giver dig en bedre likviditet og mulighed for at få et afkast af den udskudte skat. Virksomhedsordningen kan anvendes til at udjævne din beskatning og du kan i mindre gode år fylde op med opsparet resultat fra bedre år – og dermed sikre en mere optimal beskatning.

Du får med andre ord en større fleksibilitet i din økonomiske planlægning og en bedre likviditet over tid.

En anden fordel er at du får fradrag for virksomhedens renteudgifter for virksomhedens renteudgifter i den personlige indkomst, og dermed en højere skatteværdi af renteudgifterne. Endvidere kan der i VSO-ordningen beregnes et kapitalafkast, af den kapital der er bundet i virksomheden.

Vigtige overvejelser inden du vælger virksomhedsordningen

Med virksomhedsordningen følger der også noget administrativt arbejde, som ikke er et krav hvis du blot følger udgangspunktet og lader overskuddet blive personligt beskattet. Blandt andet fordi der skal udarbejdes et selvstændigt regnskab, som opfylder kravene i bogføringsloven.

Under virksomhedsordningen er det afgørende, at der regnskabsmæssigt skelnes mellem privatforbrug (løn) og de penge, der forbliver i virksomheden og geninvesteres i virksomheden i form af opsparing. Virksomhedsordningen kan således anvendes til at styre tidspunktet for den endelige beskatning af resultat og opsparing. Det betyder også, at der er en række krav til bogholderi, regnskab og skat under virksomhedsordningen. Det er vores klare anbefaling, at du får hjælp til denne del, da der følger en del praktik og teknik med ved valget af virksomhedsordningen.

Du skal være særligt opmærksom på, at hvis du ønsker at udtræde af virksomhedsordningen, kan det koste ekstra skat, da hele det potentielt opsparede overskud skal slutbeskattes.

Herudover skal du være opmærksom på følgende:

  • Du skal føre regnskab, der gør det muligt at overholde reglerne i virksomhedsordningen.
  • Ordningen kan ikke kombineres med kapitalafkastordningen, og den omfatter alle virksomhederne (hvis du ejer flere).
  • Den egner sig bedst til større virksomheder, hvor indtjeningen er over topskattegrænsen.

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til virksomhedsordningen eller går du med overvejelser om at vælge ordningen til din virksomhed? Ræk gerne ud til os, så hjælper vi dig.

Kontakt

Portræt af Statsautoriseret revisor Martin Brinch Therkelsen iført jakke og hvid skjorte.

Martin Brinch Therkelsen

Statsautoriseret revisor, Partner

Fra 2026 opreguleres en række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen efter reglerne i personskatteloven. De…

...

Kørebogen er ikke bare et praktisk værktøj, men et vigtigt dokumentationskrav, når du som medarbejder…

...

Valget af selskabsform er et af de første og vigtigste valg, når du starter virksomhed.…

...