Skip to content Skip to footer

Har du styr på lærlingereglerne ift. tilskud, refusioner og lønsatser?

Del denne artikel:

At ansætte en lærling kan være en stor gevinst for virksomheder – men mange arbejdsgivere kender ikke til de særlige krav og forpligtelser, der følger med.

Vi oplever, at flere bliver overrasket over, hvor omfattende reglerne for lærlinge er. Fejl i kontrakter og forkert lønberegning kan føre til krav om efterbetaling.

Hvis ikke refusion søges korrekt – og til tiden – kan virksomheden gå glip af mange penge.

Her er nogle af de vigtigste krav, som arbejdsgivere ofte overser

  • Lærlinge er altid omfattet af en overenskomst for at sikre lærlingens rettigheder. Dette gælder også selvom virksomheden ikke følger en overenskomst.
  • Lærlinge har ret til en bestemt løn jf. overenskomsten, som ikke nødvendigvis er den samme som en almindelig timeløn.
  • Mange virksomheder glemmer at søge refusion af løn fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) under lærlingens skoleophold. Den manglende refusion gør at arbejdsgiver ikke får minimeret deres lønudgift.
  • Lærlinge har særlige regler for arbejdstid og pauser – bl.a. er der strammere regler for overarbejde end for andre ansatte.
  • En lærling skal have en godkendt uddannelsesplan, og der er en særlig prøvetid, som ikke kan fraviges.
  • Lærlinge har ret til løn under ferie allerede fra ansættelsens første dag. Typisk vil det være mellem 15 til 25 dages ferie – dette afhænger af ansættelsestidspunktet.
  • Hvornår lærlinge har ret til pension, afhænger af den enkelte overenskomst og lærlingens alder. Lærlinge der er under 18, har typisk ikke ret til pension, men skal derimod forsikres.

Skal vi hjælpe dig?
Reglerne kan være svære at gennemskue. Har du brug for, at vi gennemgår jeres nuværende administration af lærlinge, så ræk meget gerne ud til vores lønkonsulenter, som er eksperter på området.

 

Kontakt

Caroline Vesterlund

Senior lønkonsulent, cand.merc.iec.
Leder af lønafdelingen

Den momsmæssige behandling af betingede rabatter

Rabatter kan være gode at give, for at få køber til at betale hurtigere –…

Har du en ejendom i udlandet? Dette skal du være opmærksom på

Fra og med 1. januar 2024 trådte nye skatteregler for ejendomsværdiskatten i kraft, hvis du…

Håndværker- og servicefradraget er tilbage

2025 betød, at håndværkerfradraget endnu en gang er tilbage, hvilket er til stor glæde for…