Skip to content Skip to footer

Et år med tidsregistrering – hvad er der sket siden?

Del denne artikel:

Fire kvinder holder møde om tidsregistrering.

Den 1. juli 2024 trådte de nye regler om arbejdstidsregistrering i kraft. Siden da har alle arbejdsgivere haft pligt til at registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Nu – et år senere – er der stadig stor usikkerhed omkring, hvordan reglerne skal forstås og anvendes i praksis. Især begrebet selvtilrettelægger giver anledning til spørgsmål.

Hvad betyder det at være selvtilrettelægger?

Ifølge lovgivningen er en medarbejder undtaget fra kravet om tidsregistrering, hvis vedkommende kan betegnes som selvtilrettelægger. Det betyder, at medarbejderen ikke er omfattet af de særlige regler om arbejdstid og hviletid.

Men hvornår er man egentlig selvtilrettelægger?

En voldgiftskendelse fra 7. januar 2025 har kastet nyt lys over definitionen. Her blev det fastslået, at det ikke er tilstrækkeligt, at en medarbejder selv kan vælge mødetider, arbejde hjemmefra eller bestemme rækkefølgen af sine opgaver. For at opnå status som selvtilrettelægger kræves der væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse – både hvad angår arbejdstidens længde og selve planlægningen.

Kendelsen viser, at en vis fleksibilitet i arbejdet ikke automatisk giver adgang til undtagelsen fra tidsregistrering. Indflydelsen skal være reel og i et ikke-ubetydeligt omfang.

Hvad betyder det for dig som arbejdsgiver?

Som arbejdsgiver er det afgørende at forholde sig kritisk til, hvem der reelt kan betragtes som selvtilrettelægger. Voldgiftskendelsen viser, at undtagelsen skal fortolkes snævert. Derfor bør du vurdere hver enkelt medarbejders rolle og ansvar nøje.

Mener du, at en medarbejder opfylder betingelserne, skal dette fremgå tydeligt af vedkommendes ansættelseskontrakt – eksempelvis via et tillæg, der dokumenterer status som selvtilrettelægger.

Læs også: “Har du styr på din forpligtigelser som arbejdsgiver ved sygdom?”

Husk værktøjet til tidsregistrering

Uanset undtagelser skal alle øvrige medarbejdere være omfattet af et system til arbejdstidsregistrering, som opfylder lovens krav. Det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at værktøjet både er tilgængeligt og anvendes korrekt.

Har du brug for hjælp?

Hos lønteamet i Tal & Tanker står vi klar til at hjælpe dig med at navigere i reglerne. Har du spørgsmål om tidsregistrering, selvtilrettelæggere eller krav til dokumentation, tilbyder vi professionel rådgivning og praktisk vejledning. Du læse mere om vores løn ydelser her.

Kontakt

Camilla Sjølund Sørensen

Senior lønkonsulent

Når du vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, kan du faktisk blive belønnet for…

...

Personalegoder er en god ting at tilbyde medarbejdere for at fremme en øget trivsel, loyalitet…

...

Hos Tal & Tanker ved vi, at mange virksomheder ønsker at støtte lokalsamfundet, sportsklubber eller…

...