Når stafetten skal gives videre
Generationsskifte
Et generationsskifte er mere end en overdragelse af ejerandele – det er en overgang, hvor livsværk, ansvar og værdier skal gives videre. Hos Tal & Tanker har vi gennem mange år assisteret SMV’er med et succesfuldt generationsskifte. Vi hjælper med at skabe klarhed, struktur og ro omkring processen, så du kan sikre både virksomhedens og familiens fremtid bedst muligt.
Uanset om overdragelsen sker til familien, medarbejdere eller en ekstern part, hjælper vi dig som din betroede rådgiver igennem processen.
Hvad kan vi hjælpe med i et generationsskifte?
Et generationsskifte rejser mange spørgsmål – både faglige og personlige. Hos Tal & Tanker hjælper vi dig med at finde svarene. Vi skaber struktur i processen, hjælper dig med at træffe de rette beslutninger og sørger for, at alle juridiske, økonomiske og skattemæssige forhold er på plads.
Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og virksomhedens situation – og guider dig sikkert fra de første overvejelser til en vellykket overdragelse. Her er nogle af de områder, hvor vi typisk assisterer:
- Værdiansættelse og salgsmodning af din virksomhed
- Udarbejdelse af strategi og handlingsplan for overdragelsen
- Skatteplanlægning og beregning af afgifter ved overdragelse
- Vurdering af muligheder for skattefri overdragelse (succession)
- Evt. ændring af selskabsform, omstrukturering og etablering af holdingselskaber
- Indhentning af nødvendige tilladelser fra Skattestyrelsen
- Sparring om ledelsesoverdragelse og kommunikation i familien
- Privatøkonomisk rådgivning i forbindelse med generationsskiftet

Lidt af det du bør du overveje
I forbindelse med et generationsskifte er der ofte mange følelser involveret. Derfor er det ikke nok bare at overveje de juridiske, skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, og hvornår det bedst kan betale sig af gennemføre det.
Skal der f.eks. foretages et generationsskifte til familiemedlemmer er det nødvendigt at overveje hvor stor indflydelse dine børn skal have efter overdragelsen. Derudover skal der også overvejes hvor stor en del af virksomheden/formuen, der skal overdrages til dine børn og om alle skal have samme andel.
Endvidere skal du overveje, hvordan du sikrer dig og din eventuelle ægtefælle en indtægt, som passer til jeres behov efter generationsskiftet og hvordan det skal finansieres.


Tag fat i os, når tankerne melder sig om et generationsskifte
Et generationsskifte kræver indsigt, omtanke og erfaring – og det er netop, hvad du får hos os. Thomas Sloth Andersen, leder af skatteafdelingen, har hjulpet mange ejerledere trygt gennem processen.
Han har dyb indsigt i de skattemæssige og juridiske aspekter og forstår samtidig den personlige betydning, et generationsskifte har. Uanset hvor langt du er i dine overvejelser, er du velkommen til en uforpligtende snak.