Skip to content Skip to footer

Åbn døren til nye investeringsmuligheder

Alternative investeringer

Alternative investeringer åbner døren til spændende muligheder uden for de traditionelle børsmarkeder og handel med aktier, obligationer og investeringsforeninger. Det kan være alt fra ejendomsprojekter og råvareindex til investering i grøn teknologi, unoterede selskaber samt samleobjekter. Men med det større potentiale følger også større kompleksitet – især når det kommer til skatte- og regnskabsmæssige forhold. 

Forside / Det kan vi / Rådgivning / Alternative investeringer

Hvad er alternative investeringer og hvilke typer findes der?

Alternative investeringer er investeringer, der ofte ligger uden for de traditionelle finansielle markeder. Mange af disse investeringer kræver en særlig håndtering, da de ikke er underlagt samme gennemsigtighed og standardiserede regler som f.eks. børsnoterede aktier, obligationer og investeringsforeninger.

Markedet for alternative investeringer er bredt og i stadig vækst. Blandt de mest almindelige typer finder man:

Img 3398 Scaled

Hvorfor vælge alternative investeringer?

Alternative investeringer tilbyder ofte noget, som de klassiske investeringer ikke kan:

  • De kan give mulighed for at diversificere din portefølje (risikospredning),
  • Søge højere afkast (dog formentlig også større risiko)
  • Inflationsbeskyttelse da visse alternative investeringer ikke påvirkes af inflationen
  • Eller engagere sig i projekter med særlig personlig eller samfundsmæssig værdi.

De er mindre afhængige af bevægelser på aktiemarkedet (nogle udvikler sig modsat) og kan fungere som en slags inflationssikring, afhængigt af typen af investering.

Investeringerne er også ofte i højere grad drevet af personlige interesser og præferencer, samt muligheden for at være sammen med andre med samme passion, f.eks. ved investering i vin, biler og kunst, grønne investeringer eller virksomhedsopkøb.

Hvilke fordele og ulemper er der?

Fordelene ved alternative investeringer tæller især muligheden for risikospredning og potentialet for et attraktivt afkast. Mange ser også en fordel i, at investeringerne ofte er mindre påvirkelige af kortsigtede markedsudsving.

Ulemperne skal dog ikke overses. De fleste alternative investeringer er mindre likvide, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt eller tidskrævende at sælge dem igen. Der opstår derfor også en usikkerhed omkring værdien af investeringen. Derudover kræver de ofte større kapital og en mere kompleks administration/rådgivning; særligt når det kommer til skat og regnskab.

Hvad skal man være særligt opmærksom på ved alternative investeringer?

Før du investerer i alternative aktiver, bør du sætte dig grundigt ind i både de økonomiske og de praktiske forhold:

1. Inden du investerer

Du skal foretage en grundig gennemgang af et eventuelt prospekt eller andet grundlag, som er lavet af udbyderne. Det kan f.eks. også være en salgsopstilling på en ejendom, due dilligence af selskab mv.

Du skal særligt forholde dig til:

  • Likviditet: Mange alternative investeringer er illikvide, hvilket betyder, at det er sværere og tager længere tid at sælge dem.
  • Kompleksitet: De kan være mere komplekse at forstå og administrere end traditionelle investeringer. Der kan også følge løbende forpligtelser med, som du skal have analyseret og vurderet.
  • Risiko: Nogle alternativer indebærer højere risiko, og det kræver grundig research og indsigt i de specifikke aktiver.
  • Lang investeringshorisont: Kræver ofte en lang tidshorisont, og man skal være villig til at binde sine penge i mange år.

2. Når du har investeret

Du skal kende den løbende beskatning af din investering og den likviditet som det måske kræver af dig. Investeringen kan enten beskattes som:

  • Lagerbeskatning: Du beskattes af den løbende værdiudvikling på investeringen. Hvis værdien stiger, så betaler du skatten i takt med stigningen og hvis den falder, så får du et fradrag i din skat. Du skal dog være opmærksom på, at der skal være noget at modregne i, hvis du skal have fradraget. Denne beskatningsform kræver løbende likviditet til betaling af skatten, mens du stadig har dine midler bundet i din alternative investering.
  • Realisationsbeskatning: Du beskattes først af værdiudvikling på investeringen, når den bliver realiseret. Du bliver beskattet af forskellen mellem kostprisen og salgsprisen, samt få fradrag for eventuelle transaktionsomkostninger. Du skal være opmærksom på, at nogle tab alene er kildeartsbegrænsede og kun kan modregnes i gevinster fra samme aktivklasse. Med denne beskatningsform har du fået dit salgsprovenu inden du betaler skatten.

Du skal også forholde dig til, om din investering kan eller vil kræve yderligere likvide indskud i løbet af din investering. Du skal derfor huske at læse det med småt.

3. Ved afvikling af din investering

Du skal formentlig planlægge din exit fra din investering. Der er ikke nødvendigvis et frit marked for din alternative investering, og det kan kræve både tid og andre ressourcer at opnå den rette salgssum. Størrelsen af salgssummen og din tidshorisont vil formentlig have en høj korrelation.

Det kan også sagtens være nødvendigt for dig at række ud til eksperter for at finde den rette køber af din alternative investering – særligt hvis den er meget illikvid.

Det er også vigtigt at vurdere risikoen og sætte sig grundigt ind i investeringen. Mange alternative investeringer er baseret på selskabskonstruktioner, som kræver en gennemtænkt plan og løbende regnskabsmæssig opfølgning. Her er det afgørende at have en kompetent samarbejdspartner med erfaring og et skarpt overblik. Her kan vi hjælpe dig.

Alternativ Investering Ikon

Hvordan kommer man i gang med alternative investeringer?

Vejen ind i alternative investeringer starter typisk med en idé eller et tilbud. Et af de første skridt er at få overblik over de skattemæssige aspekter og finde den rette ejerstruktur. Der er ikke én model, som altid er den rette. Det skal vurderes individuelt både for dig personligt og i relation til investeringen.

Dernæst skal der oprettes bogføring og sikres korrekt dokumentation for investeringens karakter. Når investeringen er foretaget, skal regnskab og skat håndteres løbende og korrekt – både for at overholde lovgivningen og for at sikre dig det bedst mulige udgangspunkt, når investeringen en dag skal afvikles. Det kan vi hjælpe dig med.

Hvordan kan vi hjælpe dig med alternative investeringer?

Vi tilbyder ikke rådgivning i dit valg af investeringer – men vi forstår den verden, du bevæger dig ind i. Vores rolle er at sikre, at dine investeringer håndteres korrekt regnskabs– og skattemæssigt. Vi hjælper med at strukturere dine investeringer, føre korrekt regnskab og sikrer, at skatteforholdene er på plads. Samtidig sørger vi for, at du har den nødvendige dokumentation, og at du overholder gældende krav.

Vi hjælper med at få skabt en god struktur og sikrer, at alt er korrekt dokumenteret og indberettet. Uanset om du er privatperson, driver virksomhed eller investerer via et holdingselskab. Vi sørger for, at fundamentet er i orden.

Læs hvad vores kunder siger

Path 1

Group 6

Siden vi startede klinikken Tandlægerne Skaaning & Paaskesen, har vi haft stor glæde og gavn af ” Tal og Tanker” som vores revisorer.

Som nystartet klinik, hvor vi har sammenlagt to mindre klinikker i Herning, har vi haft et stort behov for økonomisk og juridisk vejledning. Her har vi mødt meget kompetente medarbejdere, som altid har stået til rådighed med hurtige og afklarende svar på vores spørgsmål. ”Tal og tanker” møder os i øjenhøjde og skaber tillid. Vi føler os trygge hos ”Tal og tanker”.


Christina Skaaning og Lene Paaskesen

Ejere af Tandlægerne Skaaning og Paaskesen

Skaaning Og Paaskesen Logo

Tandlægerne Skaaning & Paaskesen

Group 6

Hos True Food ApS har vi et perfekt samarbejde med Tal & Tanker. Både i dagligdagen omkring bogføringsopgaver, ved månedsafslutning og når årsrapporten skal udarbejdes. Vores kontaktpersoner hos Tal & Tanker er engageret i vores virksomhed og bidrager med god seriøs rådgivning i både store og små opgaver. Alt bliver leveret som aftalt i både tid og kvalitetsmæssige sammenhænge.

Jeg kan kun anbefale Tal & Tanker på det varmeste som en samarbejdspartner til en hurtigvoksende ”lille” virksomhed.


Michael Guldin

Partner, True Food ApS

Truefood Logo

Truefood

Group 6Tal & Tanker har sponseret værdien af deres udførte revision og rådgivning til os de seneste tre år. Som velgørende organisation skal vores økonomi være i orden og transparent. Vi har været utrolig glade for al den hjælp, Tal & Tanker har givet os, både i form af råd og vejledning og udarbejdelse af årsregnskaber.

Der har været flere tilfælde hvor vi hurtigt har haft brug for hjælp, og holdet hos Tal & Tanker har stået klar med den. Tak, Tal & Tanker!


René Jøhnke

Founder, Changing Stories

Changingstories

CHANGING STORIES

Group 6

Jeg har efterhånden været hos Tal & Tanker i mange år, og jeg er rigtig glad for, hvor jeg er. Martin Therkelsen kender jeg fra gamle dage, og han har altid støttet mig og min karriere. 

Det er ved at være en del år siden, at jeg blev sat op med Helle Sejrup som min kontaktperson og revisor. Hun og resten af de ansatte hos Tal & Tanker har altid givet mig en 1. klasses behandling, været professionelle og i forkøbet med alting, så jeg udelukkende kunne koncentrere mig om min træning og karriere, og ikke om hvorvidt der var styr på tingene i mit regnskab. Jeg har kun gode ting at sige om Martin, Helle og resten af Tal & Tanker og kan kun anbefale folk at tage kontakt til dem, hvis man har brug for kompetent hjælp på det område.

Morten Ørum Madsen
Professionel golfspiller

Morten Ørum Madsen

Group 6

Hos HOY Scandinavian har vi valgt Tal & Tanker som samarbejdspartner, da vi her kan få alt i et hus. Vi har faste kontaktpersoner til at sikre kvaliteten i det daglige arbejde.

Samarbejdet er opstået på baggrund af mangeårige relationer, hvor nøgleordene er og har været tillid og tryghed.

Tal & Tanker har været med hele vejen fra overtagelsen og transformation af virksomheden til nu at varetage 85% af vores opgaver omkring vores bogholderi, løn og regnskab.
Denne løsning sikrer, at vi som internationalt fokuseret producent og nordisk distributør virksomhed kan fokusere på at finde de rigtige løsninger til vores kunder og partnere.


Erik Troue Jensen

CEO, HOY Scandinavian

Hoy Logo 2

HOY Scandinavian ApS

Group 6

De gode folk ved Tal & Tanker forstår at bringe det svære revisor-sprog ned på et niveau, så selv en cykelmekaniker kan være med.

MTB Travels har stor glæde af samarbejdet og især håndteringen samt indberetninger til Rejsegarantifonden. De formår at gøre det simpelt, så min forretning kan drives så sjovt så muligt.

Martin Nørris
Guide og indehaver, MTB Travels og EBIKE Silkeborg
Mtbtravels

MTB Travels

Group 6

Vores firma skiftede til Tal & Tanker i Silkeborg for et par måneder siden, da vi desværre ikke var klædt 100 % korrekt på ved den tidligere samarbejdspartner.

Dette skifte til Tal & Tanker har vi ikke fortrudt 1 sekund. Hvad vi har oplevet indtil nu er topservice og en utrolig seriøsitet og professionalisme.

Så med det kortere samarbejde vi har haft indtil videre, kan jeg kun være 100 % tilfreds og kan klart anbefale firmaet. 


Lars Buchard

Ejer, 4Hunt.dk

4Hunt 1 Png

4Hunt

Group 6

Linda fra Tal og Tanker bistår min advokatvirksomhed med bogføring, indberetning af moms, udarbejdelse af årsrapport og diverse rådgivning. Jeg er yderst tilfreds med Lindas bistand, der er præget af stor præcision og ordentlighed, ligesom hun leverer rettidigt og besvarer mine henvendelser indenfor kort tid.

Jeg kan varmt anbefale Linda, der på bedste vis har håndteret de problemstillinger, som man i en lille virksomhed – som min – står over for.


Andro Vrlić
Advokat (H)

Androvrlic

Andro Vrlić Advokatfirma

Andro Vrlić Advokatfirma

Group 6

Vi har et rigtig godt samarbejde med Tal & Tanker, på flere områder.

Udover det regnskabsmæssige, så får vi ugentligt bogføring og betaling af regninger på plads. Det skaber mere tid hos os til, at gøre det vi er gode til. Samtidig er vores bogholderi, altid up-to-date.

1 gang måneden ordner Tal & Tanker, ligeledes løn, hvilket udover igen at spare tid, sikrer at vi ikke skal holde styr på lønområdet, men i stedet for god rådgivning fra Tal & Tanker. Så alt i alt, så er vi meget tilfredse med samarbejdet, baseret på god kemi og tillid.


Jesper Schou

Adm. direktør, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

Bsh Logo

BSH

Group 6

Vores forening har brug for kvalificeret rådgivning og finder det i høj grad hos Tal og Tanker. Det gælder primært udarbejdelse af årsrapporten og samtidig opfølgning på ny lovgivning. Vi bliver betjent af Martin Husted, og kan slet ikke forestille os en generalforsamling uden Martins deltagelse. Vi får altid hurtig og konstruktiv feed back på vores henvendelser.

Det er fantastisk at kunne hente professionel hjælp, når man i mange situationer står som amatør.


V/Jonna Nielsen
ABF Ørnsøparken II

ABF Ørnsøparken II

Group 6

Vores samarbejde med Tal & Tanker er historien om hvad godt netværk kan gøre. Det var gennem dette at kontakten mellem Martin Brinch og jeg blev skabt, og her stod det ret hurtigt klart at Tal & Tanker arbejdede utroligt professionelt og seriøst. Vi er en relativ lille virksomhed, alligevel oplever vi altid at være ”første valg” altid hurtig og effektiv i deres svar til os og i de opgaver de udfører for os.

Vi er rigtig glade for samarbejdet og kan varmt anbefale Tal & Tanker.


Ole Nikolajsen

Indehaver, Pro-Print

Proprint Logo

ProPrint

Therkelsen Fritlagt

Få styr på tallene bag investeringen

Vi har gode kontakter inden for mange typer af alternative investeringer, og vi sætter dig gerne i kontakt med dem. Vi får ikke selv et udbytte heraf og har ingen personlige interesser hos vores kontakter.

Overvejer du at kaste dig ud i alternative investeringer? Eller er du allerede godt i gang? Så tag fat i Martin Brinch Therkelsen, som har mange års erfaring med netop de regnskabsmæssige aspekter af alternative investeringer. 

mbt@talogtanker.dk
+45 23 84 02 85